Som value investorer forsøger man at finde aktier, der koster mindre end hvad de er værd. Konceptet virker oplagt – hvis man kunne veksle 80 kr. til 100 kr, hvem ville så ikke gøre det?
Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort.
I denne artikel gives der et overblik over, hvad value aktier er, eksempler på solide og begyndervenlige value aktier og derudover vigtige faktorer man som value investor bør holde øje med.
Hvad er value aktier?
Value aktier er offentligt handlede selskaber, der har en relativ lav værdiansættelse i forhold til deres indtjening og langsigtede vækstpotentiale.
Inden value aktier bliver beskrevet yderligere, er der et koncept der er vigtigt at kende til som investor. De fleste aktier er generelt klassificeret som enten value aktier eller growth/vækst aktier.
Value aktier har generelt set mange af de samme karakteristika. Der er typisk tale om modne selskaber, der har en mindre, men stabil vækstrate. Der således sjældent større udsving på hverken omsætning eller indtjening. Den økonomiske stabilitet og den lille men stabile vækst, medfører at virksomhederne ofte er i stand til at udbetale udbytte.
Forskellen mellem value aktier og growth aktier
Nogle gange er det nemt at se, om der er tale om en value eller growth aktie, andre gange er det ikke.
Her kan man for eksempel se på McCormick ($MKC), som er en krydderiproducent der har eksisteret i 130 år. Her er der klart tale om en value aktie.
I den anden boldgade kan man nævne den meget omdiskuteret aktie Tesla. Dette er en meget tydelig growth aktie, hvor investorer satser på en enorm vækst mange år frem.
Men der findes også aktier, som nogen mener er en value aktie og andre mener er growth aktier. Her kan man nævne de to tech-giganter Apple og Microsoft, der har været centrum i debatten om, hvilke typer aktier de er. I disse tider er de dog prissat på lige fod med growth aktier.
Hvordan finder man value aktier
Pointen i value investering er at finde selskaber, der handles med en rabat i forhold til deres indre værdi. Tankegangen er så, at aktierne på sigt vil opnå en optimal værdiansættelse og outperforme det samlede marked.
Desværre er det lettere sagt end gjort, at finde aktier der handler under deres indre værdi.
Hvis man alligevel påtænker at gå på jagt efter value aktier, er der tre vigtige elementer der bør bruges til vurdering af de enkelte aktier.
P/E ratio: Det mest udbredte nøgletal, til at vurdere værdiansættelsen på en aktie: Price/earnings ratio. Et effektivt værktøj, der fortæller hvorvidt en aktie er dyr eller billig i forhold til deres indtjening. P/E udregnes ved at dividere aktiekursen med sidste 12 måneders indtjening.
PEG ratio: PEG ratio ligner P/E ratio, men tager også stilling til væksten i indtjeningen. Dette er også et meget nyttigt værktøj, da selskaber vækster i forskelligt tempo og investorer selvfølgelig er villige til at betale en højere pris for en højere vækstrate.
P/B (Price-to-book) ratio: Book value kan betragtes som den værdi der ville være tilbage, hvis et selskab stoppede alt aktivitet og solgte alle aktiver. Dette nøgletal bruges ofte, i forbindelse med value investering. Det er en simpel måde, at se hvorvidt en aktie har en for lav værdiansættelse, hvis aktien er mindre værd end aktiverne.
Eksempler på value aktier
Som afslutninger på denne artikel, kommer der tre eksempler på value aktier. De er alle drevet forskelligt, men der kan findes mange fællestræk. Disse fællestræk er nævnt tidligere i artiklen og forefindes ved størstedelen af value aktier.
Berkshire Hathaway ($BRK.A/BRK.B):
Siden Warren Buffet overtog CEO position i år 1964, har han skabt en form for sneboldeffekt. Berkshire er i dag et stort konglomerat, med fuld ejerskab over mere end 60 komplette selskaber. Derudover besidder konglomeratet også en massiv aktie-portefølje.
Berkshire har formået at opretholde en stigende værdi på bogen og indtjening i flere årtier. Der bruges den dag i dag samme forretningsmodel som altid. Forretningsmodellen har medført et dobbelt så højt årligt afkast, som S&P 500 indekset i mere end 55 år.
Bemærk at Berkshire Hathaway ikke udbetaler udbytte, hvilket andre value aktier typisk gør. I stedet bruges alt overskuddet til geninvestering i andre selskaber, eller til at købe deres egne aktier tilbage, hvilket vil resultere i kursstigning.
Procter & Gamble ($PG):
Procter & Gamble producerer dagligvarer til forbrugere. De ejer nogle af de mest genkendelige brands, der findes indenfor forbrugsvarer. Blandt disse brands kan der blandt andet nævnes: Gillette, Tide, Downy og Crest.
Gennem Procter & Gamble’s evne til at producere varer forbrugerne køber i stor stil, er det lykkedes dem at skabe stabil vækst i omsætning og indtjening de sidste mange år. Dette er også en af årsager til at selskabet udbetaler en god udbytte. De har faktisk øget deres udbyttebetaling i mere end 60 år i streg, hvorfor det ligeledes er en af de mest populære udbytteaktier på markedet.
Gennem Procter & Gamble’s evne til at producere varer forbrugerne køber i stor stil, er det lykkedes dem at skabe stabil vækst i omsætning og indtjening de sidste mange år. Dette er også en af årsager til at selskabet udbetaler en god udbytte. De har faktisk øget deres udbyttebetaling i mere end 60 år i streg, hvorfor det ligeledes er en af de mest populære udbytteaktier på markedet.
Johnson & Johnson (J&J):
Johnson & Johnson er en amerikansk healthcare gigant, der blandt andet står bag Benadryl (som de fleste allergikere nok kender). Deres produktportefølje er bred og har produkter indenfor de fleste grene af pharma, inklusiv teknologi og enheder.
Aktien Johnson & Johnson er som de to andre kandidater, kendt for at levere stabil vækst i både omsætning og indtjening.