Er Bitcoin en god investering?

Bitcoin har i de seneste ti år været meget omtalt, og mange har valgt at sætte nogle af deres sparepenge i denne digitale valuta. Læs med her, hvis du også tænker på at hoppe ud bitcoininvestering, vi giver dig gode råd.

Bitcoin anses for at være den førende kryptovaluta, og det var da også den første, den brede befolkning fik kendskab til. Bitcoin har levet et omtumlet liv med store op- og nedture, og fremtiden vil vise, om det er en god investering.

Research inden du køber kryptovaluta

Inden du trykker på knappen og køber bitcoin er det en god idé at sætte sig ind i tingene, så du ved, hvad du laver og ikke blot hopper med på noget, fordi andre har fået det til at synes som en god idé. På internettet kan du finde mange sider, der beskæftiger sig med bitcoin og kryptovaluta i det hele taget, og her kan du læse om, hvordan det hænger sammen samt hvilke scenarier, der kan være tale om i fremtiden.

Sådan køber du bitcoin

Sådan køber du bitcoin: Bitcoin kan købes på flere måder, enten ved en fysisk eller digital wallet – på dansk pengepung. Du kan også købe bitcoin på nogle af de udenlandske handelsplatforme. Bitcoin er en investeringsform med meget høj risiko, hvilket betyder, at der kan være rigtigt mange penge at tjene, hvis kursen stiger, men omvendt kan du også risikere at tabe alle dine penge, hvis du eksempelvis købte på toppen eller købte før toppen men ikke kom ud, før kursen gik ned.

Derfor bør du ikke sætte alle dine penge i bitcoin men sprede dine investeringer. I næste afsnit kommer vi ind på, hvad du også kan købe for ikke at lægge alle dine æg i samme kurv. Det er ikke kun, når det handler om bitcoin, at det er vigtigt at sprede sine investeringer, for i investeringsverdenen er der ingen garantier, og hvis du eksempelvis har sat alle dine penge i ét aktieselskab, og selskabet krakker, mister du alle dine penge. En kendt talemåde lyder at spredning er redning, og det kan der være noget om.

Det kan du også købe

Det kan være fint at placere noget af sin opsparing i bitcoin, ikke blot for at nedbringe sin risiko men også at forøge sine muligheder. Dette bunder i, at der ganske vist kan være risiko for at miste alle sine penge men absolut også for at mangedoble dem, og på den måde kan spredning fungere både som en beskyttelse og en mulighed. Hvis man ikke spiller, vinder man ikke. 

Du kan altså vælge at købe bitcoin for nogle af dine penge, men herudover kan du tage meget af din risiko ved også at købe aktier i forskellige selskaber. Af hensyn til kurtagen kan du med fordel købe for mindst 5.000 kr. pr. selskab og sprede dig over eksempelvis fem eller ti forskellige selskaber. 

Hvis du er nybegynder indenfor investering, går du ikke helt galt i byen ved at købe dig ind i selskaber fra det danske C25-index. Indexet er en slags hitliste over de meste handlede aktier i Danmark, og her finder du de store kanoner som Mærsk, Danske Bank og en lang række andre solide, danske virksomheder.Der er altså flere ting, man bør have i tankerne, når man overvejer at gå ind i kryptovaluta. Én ting er dog sikkert, der er kun én, der er ansvarlig for, hvordan det går dine investeringer, og det er dig. Lyt til andre, men gør dit eget forarbejde, for du er selv ansvarlig for dine penge og dine beslutninger.