Igangværende korrektion: Et bud på bunden

De fleste har nok bemærket, at deres aktieportefølje er faldet i værdi de seneste par dage. Dette skyldes den igangværende korrektion og uro der kaster sine skygger over finansmarkederne.

SPX500 indeks
SPX500
NASDAQ100
NASDAQ100

Ovenover ses en daglig graf over henholdsvis det brede amerikanske aktieindeks S&P500 og det amerikanske tech-indeks Nasdaq. S&P er i skrivende stund nede med 4,5% og Nasdaq med 5%. Men har vi nået bunden?

Opkøbsmulighed

Den garvede investor vil se denne korrektion, som en mulighed for at købe billigere op, hvis man altså tror på at vi stadig er i et bull-run. Men hvor kan vi forvente bunden er? Her kommer mine personlige bud, som ikke er anbefalinger, men områder jeg selv holder øje med.

Mulige bunde for SPX500

spx korrektion

SPX500 regner jeg med vil fortsætte med at dykke, men ikke nødvendigvis i frit fald. Jeg venter på sidelinjen og er klar til at købe op, hvis vi kommer ned omkring området ved kurs 3.550. Det svarer til et fald på lidt over 8% fra toppen, som er en typisk størrelse for korrektioner og virker som et solidt support område.

Hvis man er bullish som jeg selv, vil dette være en oplagt mulighed for at få suppleret op af enten S&P500 ETF’er eller bare generelt aktier som er blevet trukket med ned af faldende i de store indekser.

*Investering indebærer en risiko for at tabe sine penge. Andre gebyrer kan forekomme.

Mulige bunde for Nasdaq100

korrektion nasdaq100

Mine bud på bunde er omkring kurs 12.500 og hvis dette område brydes, vil jeg holde øje med området over 12.000. Personligt ender jeg nok med at købe op i begge områder, hvor jeg opdeler købene 50/50.

Det skal dog siges at prisen sagtens kan komme lavere end dette, men at jeg er bullish og forventer ikke prisen kommer under 12.000 for Nasdaq lige foreløbigt.